Hej arbejdsliv

#42 Nej til 8-16! Hanne går 100% efter freelancedrømmen

Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde

Hanne var grafisk designer i landets største eventbureau, men kørte træt i dårlig planlægning og stramme deadlines.

Derfor sagde hun sit job op uden at have et nyt på hånden. I stedet er hun nu i gang med at starte op som freelancer. Drømmen er et arbejdsliv med større kreativ frihed, mere selvbestemmelse og måske endda en eftermiddagslur.

Hanne fortæller om de erfaringer, hun har gjort sig i den første tid som freelancer. Bl.a. hvor svært det kan være at finde ud af, hvad en opgave skal koste, at lave sine egne deadlines, og vigtigheden af at have et godt netværk med folk man kan sparre med og lære af.

Elisabeth, der er freelanceansvarlig, fortæller, hvordan HK kan være med til at skabe sikkerhed, hvis du vil prøve kræfter med livet som freelancer. HK tilbyder bl.a. rådgivning, kontraktgennemgang og retshjælp. Elisabeth giver også gode tips til, hvordan man prisfastsætter sine ydelser – og udnytter den akavede tavshed til sin fordel. 

Gæster: Hanne Højmark Taylor, grafisk designer og illustrator, og Elisabeth Hamerik Schwarz ansvarlig for freelance- og selvstændigområdet i HK

Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde

Jingler: Audio Jingle

Følg Hej arbejdsliv på Instagram