Hej arbejdsliv
Hør vilde historier fra det rigtige arbejdsliv i den nye podcast ’Hej arbejdsliv’. Thor og Sofie er dine værter, og de serverer nye historier for dig hver måned. Du kan også følge @hejarbejdsliv på Instagram. Podcasten er produceret af HK Privat.
Hej arbejdsliv
#25: Hvordan får jeg mere i løn?
Nyuddannede mænd er bedre til at få mere i løn end nyuddannede kvinder. Nøglen til at få mere i løn er at stå ved dig selv, kende din værdi og insistere på, at du betyder noget for din arbejdsgiver.
Så hvordan bliver du bedre til at sætte kroner og øre på, hvad du er værd? Og hvordan gør du din særlige personlighed til en styrke?
Det får du gode råd af Gine Maltha Kampmann om i dette afsnit. Og Thor og Sofie oplever sort på hvidt, at mænd og kvinder ikke altid sætter barren lige højt.
Gæst: Gine Maltha Kampmann, direktør i tænketanken Equalis.
Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde.
Jingle: Audio Jungle.